Åben Have i pinsen 2021 , d. 22-24 maj 11-17 

Havesfestival d. 26 og 27 juni  11-16 

Oplev min Sommerfuglehave og find inspiration til vild have

Her finder du en bi- og insekt venlig staude have med vand i haven, vild natur- og skov have, vinmark med skøn udsigt over Hornsherred og et kunstgalleri , alt beliggende ved Krabbesholm skoven tæt på Gershøj Havn og Gershøj Kro og Strandhotel.

    

I Staudehaven kan du finde inspiration til bi- og sommerfuglevenlige planter og hvilke arter , der giver god biodiversitet og gode levevilkår for insekter og dyr.

        

Der er vand i haven, store kongebregner og gode læsteder og hyggelige siddepladser. Så der er mulighed for at medbringe egen madkurv.

 

Der er en pæn stor urtehave og  krydderurte have , et drivhus og mange forskellige sorter af frugtræer.  Op ad istidsmorænebakken ligger et gammelt stenbed med vilde blomster o.a. dejligt i læ og solrigt, hvilken er et paradis for sommerfugle.

Man kan gå ad en lille sti rundt op til den vilde skovhave , der har ligget næsten urørt i 30 år.

      

Op forbi et område med vilde og insektvenlige blomster og nå op på bakken, hvor vores lille vinmark ligger og med fri udsigt ud over Hornsherred.

I galleriet kan du til Åben have i Pinsen og til Havefestivallen finde en flot udstilling med kunsthåndværk , f.eks glaskunst,  smykker, keramik og mine malerier.

Der er hyggelige siddepladser rundt omkring, eller tag gerne havestol eller et tæppe med til egen medbragt madkurv. Kaffe kan købes.

Jeg har dog altid åbent efter aftale, så ring 40311580 eller skriv til mig på grgalleri@gmail.com og vi aftaler et tidspunkt.

Gershøj Kro og Strandhotel ligger tæt på , 1 km, nede ved Roskilde fjord,  hvor der også er mulighed for at nyde en god frokost. https://gershojkro.dk/

Se mere på haveselskabet.dk