Min lille guide til abstrakt kunst

Abstrakt kunst er en vigtig del af den moderne kunstverden, men hvad er abstrakt kunst egentligt? Bliv lidt klogere med min lille guide til abstrakt kunst.

Fra realisme til abstraktion

Abstrakt kunst kan spores tilbage til det 19. århundrede, hvor Romantismen slog igennem med nye ideer om kunsten. 

I forhold til det tidligere fokus på imitation, skildring af virkeligheden og idealisme, kom der under Romantismen fokus på fantasien og det ubevidste. Dette skabte vej for en hel ny kunstform hvor det abstrakte kunne udforskes.

I starten afveg den abstrakte kunst fra realismen uden helt at forlade den, men senere blev den rene abstrakte kunst mere accepteret. I denne kunstform er der umiddelbart ingen genkendelige objekter eller former, og fortolkningen er op til beskueren. 

Der er forskellige filosofier og tankegange indenfor den abstrakte kunst, og nogen af dem er:

  • Abstrakt kunst er kunst for at skabe skønhed; det er ikke bundet af den fysiske verden og virkelighed
  • Abstrakt kunst repræsenterer ikke den materielle verden, men den spirituelle 
  • Abstrakt kunst er som musik; rene mønstre af former, farver og linjer

Meningen opstår hos beskueren

Ordet Abstrakt kommer fra latin og betyder løsrevet eller fritliggende. Det abstrakte eksisterer altså som en ide, følelse eller kvalitet, og ikke som et konkret objekt.

Den abstrakte kunst forsøger altså ikke at afbilde virkeligheden, men bruger farver, teksturer og former til at opnå sit udtryk.

Derfor er abstrakt kunst også unikt på den måde at meningen opstår hos beskueren, når de ser værket. En persons livsverden vil være bestemmende for hvad de fortolker det abstrakte billede som og hvilke følelser det vækker i dem. 

let abstrakt maleri Let og svingende af Gunhild Rasmussen
Let abstrakt maleri af Gunhild Rasmussen

Abstrakt kunst og følelser er nemlig tæt beslægtet, da det i sidste ende vil være den følelse værket giver, som er bestemmende for, om det passer ind i dit hjem. 

Alle kan forstå abstrakt kunst

Fordi meningen opstår hos beskueren er det vigtigt at huske, at alle kan være med på abstrakt kunst. Det samme værk kan fortolkes helt forskelligt at forskellige individer, hvilket også er noget af det skønne ved den abstrakte kunst. 

Abstrakt kunst kan nemlig give anledning til undren og diskussioner, og meningen kan udvikle sig konstant afhængigt af dit humør og hvor i livet du er.

Det var min lille guide til abstrakt kunst. Jeg håber, at du lærte noget nyt.

Let abstrakt maleri Cykletur af Gunhild Rasmussen
Farverigt og let abstrakt maleri

Besøg mit galleri

Hvis du er nysgerrig efter at høre mere om abstrakt kunst og opleve det på et galleri, kan du besøge mig her i Kunst i Pinsen og blive inspireret af mine farverige og abstrakte inspirerede malerier. Du kan ringe på 40311580 eller skrive til mig på grgalleri@gmail.com for at aftale en rundvisning. 

Gunhilds Galleri,

Abstrakte til figurative, farverige malerier i Midtsjælland 

Kilder: 

https://www.britannica.com/art/abstract-art

https://www.tate.org.uk/art/art-terms/a/abstract-art

https://www.vocabulary.com/dictionary/abstract

2 Comments

Leave a Reply