Åben Have – Haveselskabet 2023
D. 13. og 14. maj kl 11-16
I Pinsen d. 27-29 maj kl 11-16
Oplev min Sommerfuglehave og find inspiration til en vildere have
Find inspiration til nye planter i haven. Planter, der tiltrækker bier og sommerfugle. Vand i haven giver liv til masser af dyreliv, derfor er der et lille vandhul i staudehaven, omgivet af skovjordbær.
Midt i haven ligger mit galleri , hvor du kan opleve farveglade og let abstrakte malerier. Samtidigt er der altid et udvalg af tasker fra Madagaskar.
I Staudehaven kan du finde inspiration til bi- og sommerfuglevenlige planter og hvilke arter , der giver god biodiversitet og gode levevilkår for insekter og dyr.
I år har jeg sået en vild blomsterblanding 2 steder, så kom og se hvad der spirer frem . Kig ind i drivhuset, se den (alt for store) urtehave og mit udvalg af frugttræer foran den røde lade. Om du ser sommerfugle undervejs afhænger af tidspunktet og vejret den pågældende dag.
Hvis du går en tur i den vilde skovhave, der har stået uberørt i 30 år, kommer du op til vores vinmark. Herfra er der en skøn udsigt over Hornsherred.
I haven er der gode læsteder og hyggelige siddepladser, så du / I er velkomne til at medbringe egen madkurv. Tag evt et tæppe med også.
Jeg har altid åbent, når det passer dig/Jer, så ring 40311580 eller skriv til mig på grgalleri@gmail.com og vi finder et tidspunkt.
Læs også min blog Min lille guide til din sommerfuglehave
Gershøj Kro og Strandhotel ligger tæt på , 1 km herfra , nede ved Roskilde fjord, hvor der er mulighed for at nyde en god frokost.eller en is på havnen : https://gershojkro.dk/
Se mere på haveselskabet.dk