Vandretur natur og kunst

Vandretur natur og kunst Sæby-Gershøj og med kig ind i Gunhilds Galleri

Vandretur natur og kunst starter og slutter på P-pladsen ved Sæby kirke. Hornsherredvej 436, Sæby, 4070 Kr. Hyllinge. Der går også en gangsti ud fra Sæby mod Lillemosen, hvor du holder retning mod nord, (holder til højre) og du støder til på skolestien lige før vinmarken.

Naturvandring natur og kunst , Fjord og Land maleri af Gunhild Rasmussen

Vi går mod nord på cykelstien ud mod Sofie-høj friskole, den tidligere Sæby-Gershøj Cen-

tralskole. Her går vi ind ad den indkørsel, der fører til børnehave, SFO og Sæby Multisal. Vi

følger den smalle sti, der starter mellem SFO-bygningen og Multihallen, går forbi fodbold-

banen og videre ud over markerne. Stien går op ad en høj bakke, hvor der på højre side lig-

ger en nyplantet vinmark, Holtensminde Vin. https://holtensminde.dk/ På toppen af bakken har vi et fint udsyn over den lillebitte samling af huse, der kaldes Holtensminde. Det er tidligere arbejderboliger, som var ejet af godset

Krabbesholm, der ligger en kilometer nordligere. Vi går ned ad bakken, drejer til venstre

ad Holtensmindevej, og kommer til Gunhils galleri, gunhilds-galleri.dk med et skilt ude ved vejen.

Farverige abstrakte malerier af Gunhild Rasmussen

Efter et kig i galleriet, og evt. en kop kaffe, finder du herefter fortsættelsen af skolestien mod Gershøj ca. 200 m længere fremme på vores højre side. Skolestien går ud over markerne og udmunder i Gershøjvej. Her går vi til venstre, mod Gershøj. På vores højre side passerer vi sidevejen Rytterlodden, hvorefter vi kommer til en stor offentlig naturgrund, der ligger helt ned til Roskilde Fjord. Her er det tilladt at slå teltop, og der er et par shelters til fri afbenyttelse.

I naturgrundens venstre side går vi ad en sti ned til fjorden. Her holder vi en velfortjent pau-

se, inden vi fortsætter ad stien mod syd. Går du mod nord kommer du til Gershøj havn og Gershøj Kro. https://gershojkro.dk/) hvor der er mulighed for frokost. Tjek åbningstiderne forinden.

Vi har fjorden på vores venstre side, og de velbeliggende sommerhusgrunde på vores højre side.

Straks efter den sidste sommerhusgrund drejer stien til højre op ad bakken. Vi går op ad

bakken og videre ad stien, som nu hedder Harekærgårdsvej. Vi har sommerhuse på vo-

res højre side, og markerne på vores venstreside. Stien udmunder i den asfalterede Harekærgårdsvej. Vi fortsætter, og efter ca. 100 m ender vejen, og vi går til venstre og følger svinget rundt til højre. Knapt 200 m længere fremme går vi til venstre ad en markvej, der ender ude på Gershøjvej. Her går vi til venstre

mod Sæby.

Vel fremme i Sæby møder vi et lille tingsted, og her står en buste af herremanden Holten,

som var usædvanlig hensynsfuld over for sine bønder. Vi går venstre om gadekæret, så vi

kommer ud på Hornsherredvej. Vi går til højre, for at komme forbi og beundre landsbyens

præstegård, en smuk 3-længet fredet gård, der for få år siden blev gennemgående restau-

reret. Efter det sidste sving rundt om kirkegårdens stensætning er vi tilbage ved p-pladsen.

God vandrelyst ! Se evt. mere om natur og kunst på Visit Fjordlandet.

Find beskrivelse her på Kultunaut : https://www.kultunaut.dk/perl/arrmore/type-nynaut?ArrNr=17265288

Besøg mit galleri

Hvis du er nysgerrig efter at høre mere og opleve kunsten i atelieret, kan du besøge mig og blive inspireret af mine farverige og abstrakt inspirerede malerier. Du kan ringe på 40311580 eller skrive til mig på grgalleri@gmail.com , eller tilmelde dig til mit nyhedsbrev.

Du kan også bare kigge ind- det er ganske uforpligtende og galleriet er åbent dagligt 11-16.

Gunhilds Galleri,

farverige og abstrakte malerier i Midtsjælland- Kunst i Fjordlandet.

Portræt af maler Gunhild Rasmussen - her på een af mange kunstudstillinger

Leave a Reply