Når du skal pryde dine vægge med et nyt kunstværk er valgmulighederne mange. Skal det være abstrakt eller realisme? Plakat eller lærred? Farverigt eller nedtonet?
Men et af de største valg er faktisk, om du skal købe et originalt kunstværk eller noget masseproduceret, for det har nemlig både indflydelse på pris og anskaffelse.
I denne blogpost kan du læse hvad et originalt kunstværk egentligt er, og hvilke overvejelser du kan gøre dig, når du vælger, hvad du skal købe.
Hvad er original kunst?
Original kunst er et stykke kunst der kun findes én af. Kunstneren har kreeret værket med en bestemt vision og inspiration, og det kræver en langt større følelsesmæssigt engagement af dig selv. Det gør et maleri langt mere interessant, og er du nået så langt kan det være et maleri, du dermed får dit eget personlige forhold til og hvormed det bliver af en langt større værdi for dig.
Original kunst er unikt, og derfor er det oftest dyrere end masseproduktion. Som med alle andre varer der er i handel, stiger prisen når der er færre enheder. Original kunst tager desuden længere tid at lave og er af højere kvalitet end for eksempel en plakat eller andet print.
Kendetegn ved original kunst:
- Unikt
- God kvalitet
- Højere pris
Men hvis original kunst er dyrere end reproduktioner og plakater, hvorfor skal du så investere i det?
Fordelene ved at købe originale kunstværker
Fordelene ved at købe originale kunstværker er som nævnt ovenfor at kvaliteten er højere og at værket er unikt. Der er noget særligt ved at have et originalt oliemaleri hængende, hvor man ved tættere inspektion kan se penselstrøgene og mønstrene i malingen.
Fordelene ved original kunst:
- Et unikt værk som kun du har
- Giver karakter til dit hjem
- Kan stige i værdi hvis kunstneren bliver mere omtalt
- Er af højere kvalitet
- Fortæller en historie
Men hvis du så vil købe et stykke original kunst, hvor skal du lede?
Her finder du originale kunstværker
Der er mange måder at anskaffe sig original kunst på: du kan købe det brugt, i et galleri, direkte hos kunstneren eller på kunstauktioner. Når du køber brugt kunst privat eller på auktion, er det vigtigt, at du sikrer dig værkets autencitet.
TIP: Sådan kan du se, om et kunstværk er autentisk
- Bed om et underskrevet certifikat fra kunstneren
- Spørg om dokumentation hvis du køber fra et galleri
- Få en ekspertvurdering (for dyrere kunstværker købt gennem private sælgere)
Der er mange overvejelser du kan gøre dig, når du beslutter dig for, hvor du vil købe dit kunstværk. Hvis du har en vision i tankerne men ikke kan finde det rette maleri, kan du altid bestille et kommissionsarbejde hos en kunstner, du kan lide. Hvis du derimod går mere løst efter nogle farver, motiver, udtryk, eller bare mavefornemmelsen kan du kigge hos diverse kunst forhandlere og gallerier.
Her er 5 steder du kan lede efter dit originale kunstværk:
- Direkte på en kunstners hjemmeside – perfekt hvis du har en favorit maler
- På gallerier
- Hos kunstsamlinger såsom kunstsamlingen.dk
- På inspirationssider såsom pinterest.dk
- besøg kunstnerne i Kunst i Pinsen http://kunstipinsen.dk/
Lige meget hvor du finder dit originale kunstværk, er det en helt særlig følelse at eje noget som der kun findes én af. Dit nye originale værk skal nok bringe masser af glæde og beundring i dit hjem.
Besøg mit galleri
Hvis du er nysgerrig efter at høre mere om original kunst og opleve det på et galleri, kan du besøge mig og blive inspireret af mine farverige og abstrakt inspirerede malerier. Du kan ringe på 40311580 eller skrive til mig på grgalleri@gmail.com for at aftale en rundvisning.
Gunhilds Galleri,
Abstrakte til figurative, farverige malerier i Midtsjælland