Vær kreativ – begynd at tegne

Vær kreativ – begynd at tegne

Dronning Margrethe sagde i en nytårstale , at vi skal gøre noget unyttigt. Det kunne f.eks være at lave noget kreativt, blot for processens skyld – og ikke med henblik på et færdigt resultat. Dette får min tanke hen på emnet for denne blog : Vær kreativ – begynd at tegne.

Og hvorfor sagde dronningen dette ? I vores samfund og i vores tid er alting rettet mod et mål, noget vi skal nå og en forventning til os at vi skal præstere. Det kan være på arbejdet, i parforholdet, og endda også i fritiden. Måske er vi som mennesker slet ikke velegnede til at leve under disse konstante forventninger , i hvertfald nok ikke 24/7.

Sæt din fantasi fri


Jeg nyder at cykle, gå ture, og motionere bare for oplevelsens skyld- og det samme gælder det at tegne eller male, det kan også være ganske unyttigt i sig selv. Selve tegne eller maleprocessen  virker godt på vores mentale tilstand. At give sig selv lov til at blot nyde processen og være i denne, gør noget helt særligt ved os. Hvis vi giver os selv lov til at skabe noget og være kreative uden en forventning om et bestemt resultat,  sætter vi vores kreativitet og fantasi fri. Jeg oplever ofte at den bedste kunst skabes i denne tilstand.

Gunhild Rasmussen maler i sit atelier og galleriet, i gang med let abstrakt og farverigt maleri
at tegne eller male kræver din fulde opmærksomhed


Vær kreativ- begynd at tegne – og vær i Flow  

Når vi f.eks tegner eller maler kan vi opnå en gavnlig psykologisk tilstand kaldet flow. Det er en sindstilstand, hvor du er intenst engageret , fuldt fokuseret og koncentreret om en opgave. Du glemmer tid og sted, glemmer det er spisetid, fordi du er så optaget. Du glemmer dig selv, fordi du er så optaget af den aktivitet du er i gang med.   din aktivitet og kreative udfoldelse kræver din fulde opmærksomhed.

Føl det som en leg

Det er ikke anstrengende men føles som en leg. da du ikke forventer eller stiller krav til resultatet. Denne tilstand er god både for at kroppen skal slappe af og du bliver ledt væk fra din daglige tankestrøm. Denne afkobling er ret effektiv mod stress og virker på samme måde som en god meditation. 
Meditationen  kan være svær at koncentrere sig om;  at tænke på åndedrættet eller gennemgå din krop del for del, hvor du starter med tæerne forneden og og gennemgår hele din krop opefter. bid for bid. . Dette virker også – men det er svært at koncentrere sig- både kun at tænke på åndedrættet men også gennemgangen af din krop . Du kommer på afveje og tankemylderet trænger sig på. Derfor er tegning eller det at male en rigtigt god løsning, og idet du kan fastholde dette flow , når du er koncentreret om din kreative udfoldelse. 

At skabe noget 

Vi alle har en grundlæggende behov for at skabe noget.  Det ligger en kraft og energi i dette helt fra mennesket opstod. Det er på denne måde vi har overlevet og udviklet os,. Lige nu er det bare ikke længere noget, vi tror vi behøver for at kunne overleve.  Men vi har alle brug for at være kreative og udfolde os , og derigennem få bekræftet vi lever.  Det kan være at tegne eller male, eller havearbejde , bage en kage, reparere noget i boligen, det kan være hvad som helst der sætter vores tanker på stand by og giver ro og fordybelse. 

Sådan kommer du i gang med at tegne 

Hermed 6 gode råd:

  1.  Tegn blot i ganske kort tid, de første gange. 
  2. Hav papir og blyant liggende et synligt sted og altid klar. 
  3. Saml ideer , evt via din telefon med egne fotos, eller ting fra Pinterest Instagram eller klip fra ugeavise/blade.
  4. Gør det til en vane : tegn på et bestemt tidspunkt på dagen eller aftenen.
  5. Find tid til det : brug mindre / ikke tid på Facebook eller andre SoMe medier.
  6. Tænk på processen ikke på resultatet. Det skal ikke bruges til noget 

– Du skal jo gøre noget unyttigt  

Kontakt mig gerne på 40311580 eller grgalleri@gmail.com hvis du har spørgsmål eller vil besøge mit galleri i Fjordlandet.

Gunhilds Galleri,

farverige og abstrakte malerier i Midtsjælland

Læs mere om mit galleri her : https://gunhilds-galleri.dk/et-skont-galleri-i-fjordlandet/

kilder Birgitte Sølvstein ” Kreativitet på recept” https://soelvstein.dk/kreativitet-paa-recept-stress/

Leave a Reply